Vedtægter for Præstø Danseforening
§ 1:
Foreningens navn er Præstø Danseforening
§ 2:
Foreningens formål er at udbrede kendskabet til og dyrkelsen af forskellige danse.
§ 3:
Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
§ 4:
Bestyrelsen fastsætter selv kontingentet ud fra de omkostninger, som er forbundet med den aktuelle aktivitet.
§ 5:
Stk. 1
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes hvert år inden udgangen af februar.
Indkaldelse til generalforsamlingen skat ske med mindst 14 dage varsel, enten ved annonce i lokalt blad eller ved opslag på dansestedet.
stk. 2
Foreningens bestyrelse består af 3 medlemmer som vælges for 2 år og er på valg hvert andet år efter tur, Skiftevis 2 medlemmer i lige år og 1 medlem i ulige år. Der vælges 1 bestyrelsessuppleant for 2 år i ulige år.
Foreningen har 2 revisorer, der Vælges for 2 år og er på valg hvert andet år, skiftevis.
Der vælges 1 revisorsuppleant hvert år.
Alle personlige valg kan foretages ved skriftlig afstemning hvis det ønskes af generalforsamlingen.
stk. 3
Hver danseform vælger en repræsentant, som kan deltage i bestyrelsens møder efter behov. Repræsentanterne vælges i begyndelsen af oktober for 1 år. Repræsentanternes opgave er at orientere bestyrelsen om aktiviteten samt alle administrative og økonomiske forhold som vedrører foreningen.
stk.4
Dagsordenen på generalforsamlingen skal min. indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Valg af stemmetællere
- Formandens beretning
- Fremlæggelse af regnskab
- Valg af bestyrelse og suppleant
- Valg af revisorer og suppleant
- Indkomne forslag
- Eventuelt
Indkomne forslag skal fremsættes skriftligt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Stemmeret på generalforsamlingen er betinget af gyldigt medlemskab.
§ 6:
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig anmodning herom til bestyrelsen med angivelse af dagsorden.
§ 7:
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær. Instruktører vælges af bestyrelsen.
§ 8:
I spørgsmål, hvor vedtægterne ikke giver bestemte retningslinjer, handler bestyrelsen i foreningens interesse med ansvar overfor generalforsamlingen.
§ 9:
Ændring af bestående vedtægter kan vedtages på generalforsamlingen ved 2/3 majoritet blandt de fremmødte stemmeberettigede.
§ 10:
I tilfælde af foreningens opløsning, som skal vedtages med stemmeflerhed på en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne er til stede, træffer den siddende bestyrelse bestemmelse om, hvor og hvorledes foreningens værdier og effekter skal opbevares, evt. afhændes.
§ 11:
Dersom et medlem ved foreningens træning og fester optræder mod foreningens vedtægter eller formål, eller forstyrrer den gode tone, kan vedkommende – efter bestyrelsens skøn – idømmes karantæne.
Udvisning af foreningen kan kun ske på generalforsamlingen, hvor vedkommende skal have lejlighed til at forsvare sig.
§ 12:
Ved foreningens fester må danses alle typer dans.
Revideret og vedtaget på generalforsamlingen februar 2013